Vil du flytte til A/B Hulgården?

Der er ingen ventelister til lejlighederne i A/B Hulgården. Man skal i stedet finde de andelsboliger, der er til salg i foreningen på ejendomsmæglernes hjemmesider. Et godt sted at starte er på boliga.dk.

Er du lige flyttet til A/B Hulgården?

Hvis du lige er flyttet til Hulgården vil vi meget gerne møde dig i bestyrelsen. Kom forbi kontoret på Borups Allé 250, kld. på mandage i lige uger mellem 18-19 og få snak med os. Her kan du stille spørgsmål til din lejlighed og foreningen generelt og få en introduktion til, hvordan de forskellige faciliteter fungerer m.m.

Derudover vil vi også meget gerne skifte navne i dørtelefonerne – så kom forbi og fortæl os hvad der skal stå, så vi kan ordne det hurtigst muligt!

Har du bil, så er det vigtigt at du ansøger om en beboerlicens!

Du kan ansøge om beboerlicens lige her: Parkering i København

Vil du gerne bruge fællesvaskeriet?

Hvis du gerne vil bruge vores fællesvaskeri i kælderen under Hulgårdsvej 122, så skal du bestille en vaskebrik hos foreningens administrator, Kasper Klein | Mail | tlf. 45260462.

 Vaskebrikken giver adgang til vaskeriet, hvor der findes seks industrivaskemaskiner og tre store tørretumblere. Betaling for brug af vaskeriet trækkes samtidig med den månedlige betaling af boligafgiften.

Vil du gerne bruge internettet, se TV eller have en fastnettelefon?

Foreningen har en aftale med Parknet, som leverer internet, TV og fastnettelefoni til fordelagtige priser. Du kan tilmelde dig Parknet på https://parknet.dk/

Har du spørgsmål eller brug for vejledning ifbm. din flytning TIL A/B Hulgården, så kontakt bestyrelsen